Vil du holdes opdateret om stjernevejen?

Hvem er Siri?

Jeg er energiarbejder. Jeg arbejder med lys og mørke, paradokser og styrke. Jeg tror på, vi finder vores diamanter de mest uforudsete steder og har lært at gå livet åbent i møde.

Nogle gange flyver jeg både i mine drømme og mine tanker. Andre gange sylter jeg bær eller graver i jorden.

Jeg har mange evner og har rigtigt gerne villet passe ind i det, jeg oplevede som en god og veletableret måde at forstå og vedligeholde vores samfund.
Langsomt har jeg forstået, at vi er dem, vi er, og at vi er smukkest og mest favnende og bidragende, når vi står ved det.

FØR ønskede jeg mest af alt at forsvinde mens jeg understøttede og servicerede andre

FØR bød jeg mine klassiske, eksamensverificerede ydelser til

NU står jeg i mit lys og styrke med min dybe passion for at vi alle står ved os selv 

NU arbejder jeg i fuldt nærvær

 

De gaver, jeg blev født med, mødte et sprog og en tid, hvor de i bedste fald var fremmede, i værste fald ’for meget’.
Det blev også for meget for mig selv at kunne mærke ikke bare kulde, varme og lys så intenst, men også andre menneskers energier, ofte deres tanker og i påfaldende grad deres intentioner. Da snart sagt hele verden omkring mig gik rundt med farver om kroppene og jeg selv med handsker hele året, bad jeg om at få lukket lidt ned for sensitiviteten.

Langsomt, efterhånden som jeg forstod mere og blev stærkere indeni, begyndte jeg at tage både min tilknytning til hvad jeg oplever som de indre riger og min dybere opgave til mig. Nu er der åbent igen.

Samtidig er åndelighed blevet mainstream.


Jeg bruger min intuition og mine clairvoiante evner – klarfølelse, klarsyn og klarhørelse – hvor det er relevant. Jeg arbejder med det sprog, vi alle kender fra hverdagen, og de unikke og særlige oplevelser, vi har svært ved at rumme og gavn af at dele.

Jeg gør det åbent og med respekt for, at vi alle er lige værdige.