Vil du holdes opdateret om stjernevejen?

Ydelser

  • Forløsning
  • Healing
  • Dybdeterapi
  • Stjernevejen
  • Foredrag

 

 Bog på vej

 

 

Healing er balsam for sjælen. Har du prøvet det én gang, vil du som regel opsøge det igen

 

 

Healing alene anbefales især:

 

  • Når du trænger til ekstra dyb afslapning og vil forkæle dig selv
  • Når du er så slidt, at der skal opbygges mere styrke i dig, før du kan tåle et egentligt terapiforløb
  • Når du har gennemgået operationer eller andre voldsomme indgreb og vil støtte din rekreation
  • Når du eller dine nærmeste er terminale. Her healer jeg enten en, eller en hel gruppe sammen

 

Har du brug for healing, og du ikke kan komme til mig, behandler jeg dig gerne dér, hvor du er, hvis det er geografisk muligt. (Fjernhealing er altid mulig)

 

 

  

 I en dybere bevidsthedstilstand guider jeg de spørgsmål, du stiller til dit dybere selv 

 

 

Efter en indledende samtale, hvor vi når frem til det, der er dit stærkeste dilemma lige nu, bliver du på en tryg og nænsom måde ført ind i en dybere bevidsthedstilstand. Her guider jeg de spørgsmål, du stiller til dit dybere selv. 

 

Svarene, du finder, bliver enten optaget, eller jeg skriver dem ned. Du vil opleve at modtage indsigt, støtte, klarhed, renselse og healing. Du kommer i nær kontakt med det mest kærlighedsfulde i dig selv.

 

Du får aldrig dybere indsigter, end du er rede til at tåle. Behandlingen finder sted hos Inner Leader eller hos dig, hvis du er ude af stand til at komme til mig, og det er geografisk muligt.

 

”Siri er en meget kompetent terapeut, der møder en med indlevelse, nærvær, opmærksomhed og medfølelse. I terapien giver Siri både en direkte feed back, og hun mestrer samtidig at strukturere samtalen, så man oplever, at man når hele vejen rundt. Siri har meget forskelligt i sin værktøjskasse, som bruges nænsomt og konstruktivt. Siri er meget dygtig til at mærke en som person… Siri har en meget præcis og smuk måde at formulere sig på… Jeg vil gerne anbefale andre at benytte Siri som terapeut ☺”

 

Gitte Schelde, klient

 

STJERNEVEJEN er en mulighed for på en guidet og solid måde at arbejde bevidst med dig selv

Køb adgang til STJERNEVEJEN HER

 

star_dk

STJERNEVEJEN er et arbejde med at træne din bevidsthed.

 

Hvert modul indledes med en introduktion, så du ved, hvad du kan forvente.

 

Modulerne er opbygget, så visuelle redskaber, eksempler og guidede visualiseringsøvelser veksler med skriftlige bevidsthedsark. 

 

STJERNEVEJEN er en mulighed for på en guidet og solid måde at arbejde bevidst med dig selv. 

 

STJERNEVEJEN åbner for, at du lever i et stadigt samarbejde mellem hjerte og hjerne. Igen og igen kan du vende tilbage og stille dig selv dybe og enkle spørgsmål på fire livsvigtige områder. Du kommer ud af STJERNEVEJEN et niveau højere, dybere og mere perspektivrigt. Besvarelsen vil styrke dit indre, forny din selvfølelse & balance, give dig tyngde, ro og frihed. Det vil skinne igennem til din omverden. Deraf navnet STJERNEVEJEN.

  • Modul 1: BEVIDSTHED I – rundt om dig og dit liv nu og her
  • Modul 2: VÆRDIER – dem, du har, og dem, du gerne vil have
  • Modul 3: BIDRAG – ’hvad’, ’hvorfor’ og ’hvordan’ privat og på arbejde
  • Modul 4: KOMMUNIKATION – tips og øvelser til bevidsthed og forbedring
  • Modul 5: INTUITION – god kontakt med din inderste stemme
  • Modul 6: BEVIDSTHED II – bliv dus med hele dig selv og træd i karakter

STJERNEVEJEN handler dybest set om at højne din bevidsthed, så du bliver klar til at leve et liv i fuld overensstemmelse mellem indre og ydre.

Opvarmningsøvelser og vedkommende indsigter vil møde dig allerede på første modul.

 

Bevidst arbejde med værdier giver mulighed for at være i stadig kontakt med det, der er vigtigt for dig. Det støtter dit nærvær og engagement i det, du vælger at bidrage til og med.

Værdier skifter gennem livet.

 

Når du er udfordret og står i et felt med flere mulige veje eller bare trænger til at konsolidere det, du allerede har og gør, kan dette modul gavne dig.

 

Dine bidrag i hverdagen gir dig desuden umiddelbar feedback i forhold til alle de andre emner du arbejder med på STJERNEVEJEN.

 

I mødet med nye mennesker, og når vi støder på nye vinkler inde i os selv er det åbenlyst, at kommunikation kræver opmærksomhed. I mødet med dem, vi har kendt hele livet eller er rigtigt tæt på, kan kommunikationen i værste fald gå helt i sort.

 

Her på modulet øger du din bevidsthed om kommunikationens mangfoldige univers og du får evigtgyldige, gavnlige og godt gennemprøvede redskaber til at lette den.

 

Vores intuition er for de fleste af os både det tryggeste og vanskeligste område.

 

Intuitionen er let at undervurdere, tage som en selvfølge og bevæge os væk fra, når den af og til fodrer os med umiddelbart upassende information.

 

Men for at stå solidt og gå din egen vej med vilje, er din intuition af afgørende vigtighed. For at få fat i den – og når du igen får fat i den, hvis du har været på ekspedition i den konforme og prestigehungrende vildmark – må du have hjertet med. God kontakt med din intuition og dit hjerte betyder livslangt og livsvigtigt indre venskab.

Genuin lydhørhed, opmærksomhed, nærvær, mulighed for inkluderende og livsglad humor og mod til at læne dig ind i livet, kommer fra at stå ved hele pakken ’mig selv’.

 

Sidste modul af STJERNEVEJEN udfordrer dig til at træde i karakter – og viser dig samtidig, at du allerede er godt i gang.

 

STJERNEVEJEN er lavet på baggrund af den indsigt, at hver enkelt menneskes værdier og intuition er fundament for det daglige liv. At have et bevidst og veludviklet forhold til vores værdier og intuition betyder alt for, om vi selv kan lide os og at vi står ved, hvordan vi agerer og kommunikerer.


STJERNEVEJEN kan ikke løse store, gamle traumer. Men den kan give dig mod, styrke og inspiration. Også til at vælge hvem du færdes blandt og hvor du færdes.

Det er dit liv. Uanset hvor godt noget har virket for andre, er det ikke sikkert, det er det rigtige for dig. Du må selv mærke efter.

 

Velkommen til STJERNEVEJEN.

 

 

 

INNER LEADER’s foredrag og workshops opmuntrer til AT LEVE OG LADE LEVE. Find din styrke og glæd dig over andres 

 

 

Vigtigheden i at være den, du er

 

Hvad betyder det, når vi siger til hinanden “Du skal bare være den, du er”? Hvorfor er det så vigtigt? Og hvorfor opleves det af og til så svært?

 

Siden menneskehedens morgen har vi været del af samfund og forsøgt at efterabe dem, vi lever blandt og at passe ind. Vores overlevelse afhænger af, at vi kan det.

Samtidig hører og mærker vi vort eget indre. Kræfter, der vil forløses, følelser, vi mærker og drømme, vi har, modner eller forvitrer.

I det krydsfelt af indre og ydre lever vi alle sammen. Heri tager oplægget sit udgangspunkt.

 

 

Heltens vej i dagligdagen 

 

Joseph Campbells myteforskning om helten byder på både urgammel og topaktuel menneskelig visdom, der kan inspirere os, rokke ved vore daglige tankemønstre og få os til at gå fremad med fornyet styrke.

 

Kernen i heltens erfaringsverden er et vedkommende spejl for os alle i dag.

 

 

Alle har en historie at fortælle

 

En interaktiv workshop hvor vi stiller skarpt på, hvad den enkelte har at fortælle, og hvad andre hører, når vi fortæller.

 

Grundlaget er Art of Hosting-traditionens arbejde med Storytelling.

 

 

 

Udtalelser:

 

“Her er 3 ting, som umiddelbart kommer til mig når jeg tænker på, hvad du bidrager med til mennesker og grupper af mennesker:

  • Din autensitet = what you see is what you get! Du er dig selv i alt hvad du gør, (for du kan ikke lade være!). 100% ærlighed. Du kommer virkelig hurtig IND hos mennesker i alle sammenhænge.
  • Gang på gang har jeg beundret din måde at guide en gruppe mennesker gennem en vanskelig process og med dine (medfødte og) professionelle coaching skills i åben og ærlig dialog finde den ultimative løsning sammen med gruppen.
  • Din positive imødekommenhed (og din humor og latter som hele tiden er klar til brug!) og din personlige og tillidsfulde karisma, som gør mennesker omkring dig trygge.”

 Kirsten Ørgaard, Koordinator, Leadership Development, Novo Nordisk A/S 

 

 

”I forbindelse med vores projekt kick off, holdt Siri et vedkommende, inspirerende og tankevækkende oplæg, som vi i projektforløbet har brugt som en fælles reference og ledetråd for vores samarbejde – både ind- og udadtil i projektet – tak for det!”

 

Lars Romerdahl, Projektleder for implementering af Operationsplanlægning i Region Hovedstaden